Intensiv parterapi

 

Intensiv parterapi er for jer, der gerne vil arbejde på jeres parforhold, men måske enten ikke har tiden eller tålmodigheden til et forløb, der strækker sig over mange gange. Det er også for jer, der har et konkret tema eller fastlåst konflikt, som I gerne vil arbejde med, blive klogere på og finde nye måder at handle på.

Et intensivt parterapiforløb kan struktureres på to måder. :

  1. To gange tre timer med 1-2 ugers mellemrum+en opfølgende zoom samtale på en time.

  2. En gang med to gange tre timer, hvor vi holder en pause på en time undervejs+en opfølgende zoom samtale.

I får:

7 timers koncentreret terapi.

Indblik i hvordan jeres historier og de erfaringer med relationer i har indflydelse på hvordan i reagerer, hvad der er svært.

Klarhed over jeres mønster, de roller i hver især indtager og hvordan I træder ud af dem og dermed tættere på hinanden.

Konkrete værktøjer til at gøre noget andet for sig selv, og for den anden både til hverdag og når der opstår svære situationer.

Viden om hvornår den anden føler sig elsket og set, og hvordan I kan skabe en hverdag med mere af alt det gode.

Hvordan ser dagen/dagene ud:

Der vil være en blanding af samtaler, små øvelser og små oplæg fra mig. I kommer til at få både konkret viden, nye perspektiver og nye erfaringer med at tale sammen om det, der fylder på en ny måde. Første gang vil vi typisk tale om præcis hvad I ønsker at få ud af forløbet, så vi sammen sikrer, at det er den helt rigtige retning vi sætter. I vil før vi starter få tilsendt nogle spørgsmål fra mig, på den baggrund vil jeg sende jer en kort dagsorden over de ting vi sammen skal igennem.

Det er ikke et tegn på, at man har et dårligt parforhold, at man får hjælp. Det er en måde at pleje og prioritere familiens primære relation på.

Et intensivt forløb koster 7000kr, og kan betales i to rater.

"Vi har efter et samtaleforløb med Kathrine fået nye måder at tale med hinanden på, og vi har fået øje på hvordan alt det vi har med kommer i spil i vores skænderier. Men ikke mindst har vi fået en meget dybere forståelse og omsorg for hinanden"

-Jesper og Mia

“Kathrine har en evne til at gøre selv det allersværeste trygt og håndgribeligt. Også for min mand, der synes det der med parterapi var noget mærkeligt noget”

-Josefine